Sur gammel dame eller patient med delir?

For Danske Bioanalytikere

Sur gammel dame eller patient med delir?

Indesluttede, hallucinerede eller ligefrem voldelige. Patienter med organisk delirium kan være svære at arbejde med, og gruppen med den diffuse forvirringstilstand vokser i takt med, at der bliver flere ældre. Bioanalytikerne på Amager og Hvidovre Hospital fik i foråret et kursus i delir, og tilbagemeldingerne er positive.

Fire-fem minutter. En blodprøve eller EKG. På den korte tid og med den opgave kan det være svært at afgøre, om fru Nielsen bare har sovet dårligt, når hun råber og slår ud, eller rent faktisk lider af organisk delirium – også kaldet delir. En forvirringstilstand, som typisk rammer ældre, der er indlagt på sygehuse. Den delirøse patient kan være desorienteret og apatisk eller urolig og udadreagerende. Symptomer, der er nemme enten at overse eller forveksle med fx depression, demens, psykose eller slet og ret dårligt humør.
”Det er let at tænke: Sikke en sur gammel dame, hvis man ikke ved, at sindstilstanden i virkeligheden er en del af sygdommen,” som Brian Møllgren, der er bioanalytikerunderviser på Amager og Hvidovre Hospital, siger.

Svært at spotte

Hospitalet startede for nogle år siden et arbejdsmiljøprojekt, der skulle øge medarbejdernes evne til at håndtere patienter med organisk delirium. Baggrunden for projektet var, at der var registreret flere hændelser, hvor medarbejdere havde været udsat for slag, skub, bid og spark.

”Målet var først og fremmest at forebygge vold mod personalet, men naturligvis også at undgå konfrontationer for patienternes skyld,” siger Brian Møllgren, som i samarbejde med Nina Bjørnholt fra HR-arbejdsmiljø var med til at tilrettelægge kurset målrettet bioanalytikerne på de to klinisk biokemiske afdelinger.
Kurset bestod af både oplæg og rollespil, og det var afgørende, at det var tilpasset netop bioanalytikere, der har en meget kortere patientkontakt end fx sygeplejersker, som har bedre mulighed for at spotte og arbejde med tilstanden, siger Brian Møllgren.

”Det nemmeste ville jo være, hvis der var et stort skilt på døren, hvor der stod, at patienten i seng to har organisk delir, men man må ikke udstille diagnosen på den måde, og i travle arbejdsdage bliver det ikke altid kommunikeret videre, hvis en patient har delir, så vi skal hurtigt kunne afkode en adfærd og handle på den.”

”Det er let at tænke: Sikke en sur gammel dame, hvis man ikke ved, at sindstilstanden i virkeligheden er en del af sygdommen”.

En ny forståelse

Skab ro, snak mindre, undgå konfrontationer,bratte opvågninger og at komme for tæt på patienten for hurtigt. Det var nogle af de råd, som bioanalytikerne på kurset fik. Patienter med delir kan få vrangforestillinger og føle sig truet, og derfor skal man fx ikke stille sig mellem patienten og døren, fortæller Brian Møllgren.

”Det er vigtigt, at de oplever at have en flugtvej, fordi de ellers kan gå i panik.” Mange bioanalytikere har arbejdet intuitivt med denne patientgruppe uden nødvendigvis at kende til tilstanden, oplever Brian Møllgren, og for dem var det positivt at få sat ord på under kurset.

”De har helt naturligt fx minimeret den mundtlige kontakt, når de kunne mærke, at det var en patient, der var svær at få kontakt med, selvom det jo er i modsætning til det, vi plejer at gøre, hvor vi forklarer og giver valgmuligheder, men for patienter med delir kan for mange informationer betyde, at de ikke kan overskue situationen og bliver aggressive.”

Samtidig kan den øgede viden give en forklaring på en opførsel, som tidligere har kunnet føre til frustration hos den enkelte medarbejder, understreger Brian Møllgren.

”Når man bliver råbt ad eller kaldt grimme ting, er det lettere at arbejde med, når man ved, at det er en del af sygdommen.” Arbejdsmiljøprojektet bliver på et senere tidspunkt evalueret for at afgøre, om indsatsen har haft en effekt på antallet af tilfælde med vold mod personalet.